{"id":320,"date":"2020-08-01T10:49:00","date_gmt":"2020-08-01T10:49:00","guid":{"rendered":"https:\/\/tuxedo.dk\/?p=320"},"modified":"2025-12-10T18:30:59","modified_gmt":"2025-12-10T16:30:59","slug":"beslutning-fra-en-repos","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/tuxedo.dk\/?p=320","title":{"rendered":"Beslutning fra en repos"},"content":{"rendered":"\n

Politikens debatredaktion havde opfordret l\u00e6serne til at fort\u00e6lle om deres livs vigtigste beslutning. Redaktionen har modtaget mere end 60 essays fra l\u00e6serne. Der bringer et udvalg hen over sommeren.<\/em>
Teksten m\u00e5tte ikke fylde mere end 1000 ord<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Her er mit bidrag, indsendt den 21. juli, 2020 (ikke publiceret):<\/p>\n\n\n\n

Beslutning fra en repos<\/h2>\n\n\n\n

Essay
Hans Sejr Stentoft<\/sup><\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg sidder p\u00e5 vores repos.<\/strong> L\u00e6ser \u201dDen sidste humanist\u201d og nyder blomsterne som blomstrer ih\u00e6rdigt ved min regelm\u00e6ssige puslen og venligt brug af vand til vanding. Humlebien nyder de t\u00e6tte blomsterstande og vandre fra blomst til blomst og fylder sig. Det g\u00f8r jeg ogs\u00e5. N\u00e5r jeg siger \u201cvores\u201d om reposen, indbefatter det hunden som jeg kan fornemme ligger p\u00e5 de varme tr\u00e6fliser. Vi nyder begge drivertilv\u00e6relsen og t\u00e6nker p\u00e5 de efterf\u00f8lgende driverier. Her er lykke, for vi er sammen, hver for sig.<\/p>\n\n\n\n

Repos, et fint fransk ord for \u201dhvile\u201d som har fundet vej til dansk sprogbrug. En repos er den platform som forbinder to trappefag, en platform for hvile f\u00f8r den n\u00e6ste opadg\u00e5ende trappefag p\u00e5begyndes.<\/p>\n\n\n\n

Alts\u00e5 et passende sted at tage store vigtige beslutninger, p\u00e5 sin egen repos, som afslutter det trappefag som f\u00f8re op til lejligheden og den bl\u00e5 yderd\u00f8r. Reposen er lidt st\u00f8rre end en europapalle, ikke meget, men stor nok til et kvadratisk caf\u00e9bord, blot klapstolene hentes fra pladsen bag d\u00f8ren, og forskellige blomsterkrukker oph\u00e6ngt p\u00e5 den p\u00e5 to sider omsluttende balustrade og placeret p\u00e5 tr\u00e6fliserne som udg\u00f8r reposens gulv. Der er en aflang, forzinket, blomsterkasse placeret p\u00e5 bordet og optager cirka halvdelen. Tilplantet med Petunia i bl\u00e5 og hvid farve. Den r\u00f8de petunia h\u00e6nger i sin egen krukke. Tricolore, for frihed, lighed og broderskab.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hun havde tilbudt mig hunden dagen efter bis\u00e6ttelsen af vores f\u00e6lles veninde. \u201dDet vil v\u00e6re godt for dig; i passer sammen\u201d sagde hun om mig og om hunden, en beagle p\u00e5 ca. syv \u00e5r, han, og uden n\u00e6vnev\u00e6rdige n\u00f8kker, rolig i sind og foretr\u00e6kker afslapning. Med et \u201ddet ville v\u00e6re godt for dig\u201d, henviser hun til mit eget tab for godt 14 m\u00e5neder siden, tabet af min elskede hustru gennem knap otteogtredive \u00e5r. Hun og jeg havde taget kontakt igen efter venindens pludselige d\u00f8d. Vi m\u00f8dtes og vi skrev og vi ringede, men talte aldrig eller kun sj\u00e6ldent om veninden.<\/p>\n\n\n\n

Jeg svarede p\u00e6nt at det ikke er f\u00f8rste gang at \u201dhund\u201d n\u00e6vnes for mig, alle med mit afslag til f\u00f8lge. Men der var alligevel en fortsat tone i den m\u00e6ngde af salgsglade budskaber om hund, hun sendte. En tone som hverken hun eller jeg lod passere.<\/p>\n\n\n\n

Efter min hustrus d\u00f8d og bis\u00e6ttelse blev mine tanker og handlinger spredt med spreder p\u00e5 de sociale medier; det lindrede sorgen at flere ville b\u00e6re den sammen med mig, s\u00e5 efter et oplevelsesfyldt efter\u00e5r og en fuldst\u00e6ndig modsat vinter, spirede solen frem udenfor mine vinduer og indenfor i min sj\u00e6l, for\u00e5ret var p\u00e5 vej, jeg var ved at l\u00e6re mig selv og min alenehed at kende.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 blev Danmark lukket<\/strong>. Og der blev ogs\u00e5 lukket af for selvv\u00e6rdet og efter kort tid ogs\u00e5 en hjemsendelse fra arbejdspladsen og kollegerne. Min egen nedlukning var fuldbragt.<\/p>\n\n\n\n

Men ingen indelukning til mig trods budskaberne om aflyste ferie, aflyste morgenmadsterrasser, aflyste firs \u00e5rs f\u00f8dselsdage, aflyste arbejdsdage, aflyste frokoster og aflyste tog. Men livet er ikke aflyst, og jeg var jo netop p\u00e5 vej ud igen til menneskeheden uden<\/em> to meters afstand. Nu skulle livet s\u00e5 leves hjemmefra, som officiel en-mands karant\u00e6nestation.<\/p>\n\n\n\n

Langsomt, men sikkert, kravlede jeg tilbage trods forl\u00e6ngelse af hjemsendelsen hele to gange. Det var ikke f\u00f8rste gang jeg oplevede en nedlukning, s\u00e5 jeg hoppede ind i det kvadrerede rum. Det gjorde vi ogs\u00e5 de sidste uger min hustru levede; leverede i et rummeligt kvadrat uden at t\u00e6nke p\u00e5 skiftet til n\u00e6ste kvadrat. I takt med kvadraterne blev mindre og mindre blev vores liv mere og mere intens, lige indtil den sidste replik faldt p\u00e5 d\u00f8dslejet, skrevet med fattet h\u00e5ndskrift: \u201dJeg elsker dig\u201d; jeg var i ingen-tids-land.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var nu alene i det kvadrerede rum; stilheden larmede, tankerne larmede, jeg m\u00e5tte igen s\u00f8ge hj\u00e6lp p\u00e5 de sociale medier. G\u00e5ture, k\u00f8reture og udture blev igen kastet ud, ledsaget af alt for meget tekst og endnu flere billeder, men det hjalp og snart f\u00f8lte jeg mig funktionsdygtig i mit eget selskab og i det samfund som havde tr\u00e5dt p\u00e5 bremsen. Nu larmede stilheden ikke mere, men l\u00f8d ualmindelig smukt, ledsaget af fugle, grenenes hvisken og solens varme.<\/p>\n\n\n\n

Hunden sad ikke p\u00e5 de varme tr\u00e6fliser<\/strong>, han var her ikke. Jeg havde taget muligheden for at tage den rigtige beslutning ved ikke at have hunden hos mig. Jeg var i midten af de fjorten dage hvor jeg passende var blevet indkaldt p\u00e5 arbejde; jeg kunne m\u00e6rke efter om det var rigtigt at starte med hund, trefjerdedele inde i min forventede levetid.<\/p>\n\n\n\n

Jeg havde f\u00e5et muligheden for at f\u00e5 hunden p\u00e5 pr\u00f8veplader, kaldte jeg det. Fra en s\u00f8ndag hvor hun afleverede hunden til n\u00e6ste l\u00f8rdag hvor jeg afleverede hunden.<\/p>\n\n\n\n

I denne n\u00e6sten hele uge havde hunden og jeg levet et hundeliv jeg ikke vidste eksisterede, fyldt med gl\u00e6de, varme, hjerte og behagelige oplevelser, samt en fortsat str\u00f8m af beskeder og samtaler. Vi talte stadig ikke om den f\u00e6lles veninde og heller ikke meget om hunden. Hun kom p\u00e5 det aftalte sted og det aftalte tidspunkt, det var i en anden by, og tog imod hunden.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 nu var beslutningen min alene. Hund eller ingen hund. Plusser og minusser blev summet sammen i mit hoved, uden der dog var s\u00e6rlig meget hoved og hale i de to forskellige fortegn, for muligheden for at hendes venskab ogs\u00e5 fulgte med, var eksisterende, og p\u00e5virkede i en vis grad antallet af plusser og \u00e6ndrede minus til plus. Det st\u00f8rste minus var dog stadig, at jeg var bange for at miste opm\u00e6rksomheden overfor min afd\u00f8de hustru. Salgsbudskaberne \u00e6ndrede karakter til tr\u00f8stende ord om at opm\u00e6rksomheden ikke vil \u00e6ndre sig. \u201dDu svigter hende aldrig, hun vil have du skal v\u00e6re glad. Og glemme hende kommer heller aldrig til at ske\u201d. Hun tr\u00f8stede mig og blandede sig samtidig i regnskabet der faktisk var g\u00e5et i plus, mine t\u00e5rer l\u00f8b uh\u00e6mmet. Jeg blev knyttet til b\u00e5de hun og hund.<\/p>\n\n\n\n

Jeg l\u00e6ste videre i min bog, regnskabet var f\u00e6rdigt, beslutningen taget. Jeg r\u00e6kker ud efter venskabet og hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n

Hunden flytter ind p\u00e5 f\u00f8rste sal i n\u00e6ste uge.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Find de udgivne essay’s p\u00e5 Politiken her<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Du skal logge ind for at l\u00e6se dem. Benyt evntuelt disse koder:
Mail:<\/em> friend@tuxedo.dk
Adgangskode: <\/em>tux7913edo<\/p>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Politikens debatredaktion havde opfordret l\u00e6serne til at fort\u00e6lle om deres livs vigtigste beslutning.<\/p>\n

Her er mit bidrag, indsendt 21 juli 2020 (ikke publiceret)<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":356,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-320","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-essay"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/320","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=320"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/320\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":360,"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/320\/revisions\/360"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/356"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=320"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=320"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/tuxedo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=320"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}