{"id":378,"date":"2014-10-01T15:16:00","date_gmt":"2014-10-01T15:16:00","guid":{"rendered":"https:\/\/tuxedo.dk\/?p=378"},"modified":"2025-12-10T18:31:09","modified_gmt":"2025-12-10T16:31:09","slug":"sort-sol","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/tuxedo.dk\/?p=378","title":{"rendered":"Sort Sol"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
FOTO: Hans Sejr Stentoft Copyright 2014<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Masser af bramg\u00e6s, endnu flere st\u00e6re og m\u00e5ske en hav\u00f8rn!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

– Jeg kan ikke garantere at der komme fugle i aften, jeg kender et par gode steder at se dem, og s\u00e5 er der rigtig mange st\u00e6re i \u00e5r.
Vi var forventningsfulde. Sort sol. St\u00e6rer overalt s\u00e5 man ikke kan se solen!
Den gamle kromand underholder selskabet med alt hvad der var v\u00e6rd at vide om st\u00e6ren som tr\u00e6kfugl og vist ogs\u00e5 lidt viden om st\u00e6ren som netop kun kromanden kendte; f. eks. historien om st\u00e6rene som forsvarede sig mod rovfuglene ved at skide p\u00e5 dem!
Troede vi, men vi skulle blive klogere!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi st\u00e5r p\u00e5 g\u00e5rdspladsen i en halvcirkel, lige udenfor Rudb\u00f8l Gr\u00e6nsekro. I midten sidder Hans Peter Wendicke. Han har nu overladt driften af kroen til sin s\u00f8n og svigerdatter, Paul og Anette Wendicke, og nyder sit otium med at fort\u00e6lle om kroens, st\u00e6renes og marskens historie. Fortalt p\u00e5 en levende m\u00e5de og med en forst\u00e5elig s\u00f8nderjysk accent.
Her er vel omkring 25 andre g\u00e6ster. Vi er alle kommet for at se Sort Sol og er alle meget forventningsfulde. Vi sm\u00e5snakker sammen. Nogle er her, som Fruen og jeg, for f\u00f8rste gang, andre har set Sort Sol flere gange.<\/p>\n\n\n\n

Den gamle krov\u00e6rt forts\u00e6tter sin malende beskrivelse af st\u00e6rene. Han fort\u00e6ller og fort\u00e6ller. Om st\u00e6rens tr\u00e6k helt nede fra middelhavsomr\u00e5det og herop til marsken. Hvordan fuglene fouragere hele dagen ude i marsken. Og om at de er pjattede med b\u00e5de stankelbens- og g\u00e5sebillelarver. St\u00e6rene overnatter i r\u00f8rskovene som findes s\u00e5 rigeligt i marskens bagland.
Og s\u00e5 kommer det magiske: Hen mod aften samles st\u00e6rene i store flokke, for at finde de foretrukne sovepladser for natten.
Det er her solen bliver sort!
– Fyld bilerne op og f\u00f8lg s\u00e5 efter mig.<\/p>\n\n\n\n

Gr\u00e6nsedragningen
<\/strong>Vi har alle taget opstilling p\u00e5 et \u00e5-dige. Der bl\u00e6ser en k\u00f8lig marts vind og det er torsdag aften lidt over klokken 17. Vi st\u00e5r lige foran Magisterkog, og vi st\u00e5r i Tyskland. Magisterkogen er en stor mosaik af r\u00f8rsumpe, enge, \u00e5bne vandflader og Vid\u00e5 hvis hovedl\u00f8b snor sig mellem \u00e5-digerne og breder sig ud til Rudb\u00f8l S\u00f8 og Nationalpark Vadehavet. Et sandt vidunderland for fugle, fisk og frysende fuglekiggere med udsigt til Sort Sol. Vi befinder os i den nordlige del af Vadehavet. En str\u00e6kning p\u00e5 mere end 500 kilometer fra Bl\u00e5vandshuk i nord, til Den Helder i Holland og udg\u00f8r ca. 9.000 kvadratmeter marsk og hvad dertil h\u00f8rer af tidevandsflader, h\u00f8jsande og dyb. Mere pr\u00e6cist i den sydligste del af Naturpark Vadehavet, der har Rudb\u00f8l gr\u00e6nse og Rudb\u00f8l S\u00f8 som de sydligste punkter. Magisterkog h\u00f8rer til her. De forskellige levesteder i Vadehavet samt omr\u00e5derne med kraftig tidevand (tidevandsflader) giver levesteder for dyr og planter som hver har deres egen specielle betydning for de tr\u00e6kfugle der benytter omr\u00e5det som foderplads. Man regner med, at mere end 10 millioner fugle passerer vadehavet under tr\u00e6kket.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n
\n


Turen fra kroen og til diget havde v\u00e6ret ganske kort. Knap hundrede meter fra kroen passeres den gamle gr\u00e6nseovergang, og den er lidt sp\u00f8js, for selve gr\u00e6nsen er i midten og p\u00e5 langs med vejen. Da gr\u00e6nsen blev tegnet i 1920 stemte beboerne om hvilket land de fremover ville bo i. Det m\u00e5 siges at v\u00e6re en meget demokratisk og praktisk beslutning. Helt praktisk kan det ses p\u00e5 kantp\u00e6lene langs med vejen. P\u00e5 vejen ud af Danmark er de i h\u00f8jre side danske og i venstre side er de tyske!
<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Foto: Google Streetview<\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Tilbage p\u00e5 diget begyndte der at komme nogle f\u00e5 og sm\u00e5 flokke med st\u00e6re. Luften var ladet med sp\u00e6nding og forventning, for ville det sidste lys fra solen komme igennem skyd\u00e6kket s\u00e5 solen kunne farves sort?
Flokkene kom nu t\u00e6ttere p\u00e5 og mange af de sm\u00e5 flokke var nu \u00f8get i st\u00f8rrelse. Man kunne godt fornemme at der var noget st\u00f8rre p\u00e5 vej. Alle spejdede til alle sider og enkelte valgte at g\u00e5 vestp\u00e5 ad diget, som om de ville g\u00e5 st\u00e6reflokkene i m\u00f8de.
Men vejret var stadig gr\u00e5t.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n