Sort Sol

Masser af bramgæs, endnu flere stære og måske en havørn!

– Jeg kan ikke garantere at der komme fugle i aften, jeg kender et par gode steder at se dem, og så er der rigtig mange stære i år.
Vi var forventningsfulde. Sort sol. Stærer overalt så man ikke kan se solen!
Den gamle kromand underholder selskabet med alt hvad der var værd at vide om stæren som trækfugl og vist også lidt viden om stæren som netop kun kromanden kendte; f. eks. historien om stærene som forsvarede sig mod rovfuglene ved at skide på dem!
Troede vi, men vi skulle blive klogere!

Vi står på gårdspladsen i en halvcirkel, lige udenfor Rudbøl Grænsekro. I midten sidder Hans Peter Wendicke. Han har nu overladt driften af kroen til sin søn og svigerdatter, Paul og Anette Wendicke, og nyder sit otium med at fortælle om kroens, stærenes og marskens historie. Fortalt på en levende måde og med en forståelig sønderjysk accent.
Her er vel omkring 25 andre gæster. Vi er alle kommet for at se Sort Sol og er alle meget forventningsfulde. Vi småsnakker sammen. Nogle er her, som Fruen og jeg, for første gang, andre har set Sort Sol flere gange.

Den gamle krovært fortsætter sin malende beskrivelse af stærene. Han fortæller og fortæller. Om stærens træk helt nede fra middelhavsområdet og herop til marsken. Hvordan fuglene fouragere hele dagen ude i marsken. Og om at de er pjattede med både stankelbens- og gåsebillelarver. Stærene overnatter i rørskovene som findes så rigeligt i marskens bagland.
Og så kommer det magiske: Hen mod aften samles stærene i store flokke, for at finde de foretrukne sovepladser for natten.
Det er her solen bliver sort!
– Fyld bilerne op og følg så efter mig.

Grænsedragningen
Vi har alle taget opstilling på et å-dige. Der blæser en kølig marts vind og det er torsdag aften lidt over klokken 17. Vi står lige foran Magisterkog, og vi står i Tyskland. Magisterkogen er en stor mosaik af rørsumpe, enge, åbne vandflader og Vidå hvis hovedløb snor sig mellem å-digerne og breder sig ud til Rudbøl Sø og Nationalpark Vadehavet. Et sandt vidunderland for fugle, fisk og frysende fuglekiggere med udsigt til Sort Sol. Vi befinder os i den nordlige del af Vadehavet. En strækning på mere end 500 kilometer fra Blåvandshuk i nord, til Den Helder i Holland og udgør ca. 9.000 kvadratmeter marsk og hvad dertil hører af tidevandsflader, højsande og dyb. Mere præcist i den sydligste del af Naturpark Vadehavet, der har Rudbøl grænse og Rudbøl Sø som de sydligste punkter. Magisterkog hører til her. De forskellige levesteder i Vadehavet samt områderne med kraftig tidevand (tidevandsflader) giver levesteder for dyr og planter som hver har deres egen specielle betydning for de trækfugle der benytter området som foderplads. Man regner med, at mere end 10 millioner fugle passerer vadehavet under trækket.

• 

• 

• 

• 

Sort Sol
Så pludselig, fra det ene minut til det andet, brød den daggamle sol igennem skydækket, og dannede baggrund til et mageløst syn.Som ud af mørket bølgede en stor stæreflok og en fantastisk ballet udspillede sig i himmelrummet med den nedadgående sol som et magisk bagtæppe. Stæreflokken, måske optil 200.000 fugle dansede rundt i organiske former og farvede solen sort. Et andehoved, en vandmand, en faldskærm – hele tiden ændredes formen. Enkelte gange så det ud som flokken ville slå sig ned et sted i rørskovene, men nej, balletten fortsatte – heldigvis.Fugleflokken trak nu ind over land mod Aventoft Kirke for at lave nogle afsluttende figurer som ikke tidligere var blevet vist, en figur som et stort net der nænsomt blev trukket ned på jorden. Stærene havde fundet en rørskov som var blevet godkendt som et sikkert overnatningssted.Det hele havde varet cirka 20 minutter.

Gylp og fugleklatter
Der var tavshed i bilen retur til kroen og den ventende middag. Vi fik set det som vi mente vi kom efter, nemlig den flotteste luftballet opført af ca. 200.000 søvnige stærer som bare ville finde et godt sted at sove, uden for mange forstyrrende elementer som høge, falke og andet flyvende med hang til små fugle.

Dagen havde også givet mange indtryk, der trængte til at sætte sig lidt bedre fast. Turen på digerne igennem de ydre koge: Margrethe Kog, Ny Frederikskog og Gl. Frederikskog, havde budt på rigtig mange fugle. Bramgæs i store flokke græssede på markerne imellem kanalerne. Og det går ikke stille for sig, det er store fugle. Når de letter, kan man nærmest mærke suset. Og lettede det gjorde de. Når først en gås finder det smartest at lette, er resten af flokken straks på vingerne, for at søge nye græsningssteder.
De første gæs fik vi øje på allerede da vi havde startet vores digetur ved Vidåens gamle sluse. Gæssene græssede på den anden side af åen og havde vores fulde opmærksomhed, da der pludselig lød et højt plask! Hurtigt blev blikket flyttet til højre op ad åen hvor lyden kom fra, og der svævede der en flot havørn få meter over overfladen. Haps, så var fisk til frokost.